Da man(d) fjernede en Dronning …

Mia-Marie Olesen, studenterreporter, Københavns Universitet offentliggør i en artikel i Uniavisen udgivet den 23. december 2019, at Københavns Universitet blev grundlagt/etableret af en kvinde.

Min nysgerrighed var pirret, og ja jeg blev en smule rystet over endnu et eksempel på hvordan historien er manipuleret.

Indtil 2019 har man på Københavns Universitets hjemmeside kunnet læse at grundlæggeren var Christian den 1. Mia-Maria var i forbindelse med hendes bachelor projekt, blevet gjort opmærksom på at KU havde undladt at fortælle, at de i mange år havde vidst, at det var Dronning Dorothea som var initiativtager og handlekvinden bag grunlæggelsen af Københavns universitet.

Dronning Dorothea rejste i 1475 til Rom for at følge op på sin mand Kong Christian den 1’s tur. En tur hvor kongen blandt skulle ansøge om lov til at etablere et universitet, men som bragte ham tomhændet hjem.

Ved KU’s 500 års fødselsdag i 1979 fremlægges den sande historie om KU af Niels Skyum-Nielsen. På det tidspunkt har man kendt til forfalskningen siden 1900. Alligevel ignoreres denne og det er altså først i 2019, hvor Mia-Maria Olesen skriver til Universitetet, at man beslutter at ændre hjemmesiden for nu at fortælle den sande historie.

Forfalskning og kønsblindhed

Mia-Marias vejleder Carsten Jahnke, Lektor i middelalderhistorie, som er ham der fortæller hende om hans indsigt,  binder en sløjfe på historien “Idet vi ignorerer hende (Dronning Dorothea), forfalsker vi historien. Vi må modernisere vores eget selvbillede.” Carsten Jahnke har undersøgt kvindernes betydning for historien og konstaterer, at  ”Der er en historiegrafisk tradition for at negligere de danske dronningers og kvinders formåen fuldstændig”.

Dronning Dorothea blev skrevet ud af sin egen søn Hans, fordi han ville sikre sin egen prestige. Arild Huitfeldt, grundlæggeren af historiefortællinger i Danmark, kunne angiveligt ikke lide Dronning Dorothea, og undlod derfor (tillige) at nævne hende.

Under sin research til artiklen møder Mia-Maria også Grethe Jacobsen, forfatter og tidligere første-bibliotekar. Grethe Jacobsen har skrevet flere bøger om kvinderne i middelalderen. Hun mener, at der i historien har eksisteret en total kønsblindhed. En blindhed der gør, at vi selv i dag sender universitetsuddannede historikere ud på skolerne for at undervise – uden at have hørt om de markante, indflydelsesrige kvinder og dronninger.

”Kvinderne var vant til at bestyre godser, og hvis de overlevede børnefødsler, og manden ikke var meget dominerende, så spillede de væsentlige roller. Hvis man bare skraber lidt i overfladen, så vælter kvinderne frem. Hvordan har man ikke kunnet se det, medmindre man har lukket øjnene.” Og sådan fortætter det … … helt frem til vores tid.

Historiens mangelfuldhed trækker spor helt op til i dag …

Måske tænker du nu, ‘hvad betyder det for mig, at KU i 2019 tilretter sin hjemmeside og skriver, at universitet (nu) er grundlagt af en kvinde?’ Måske tænker du, at det ikke gør en forskel for dig, uanset du er mand eller kvinde.

Min påstand er, at det blandt andet har medført manglende kvindelige rollemodeller.

Derfor hilser jeg profiler som Gry Jexen velkommen på scenen i debatten. Gry er historiker og efter 5 år med studier konstaterer hun, at blot 3 timer handlede om kvinder. Hun driver i dag bl.a. instagramprofilen ”’Kvinde kend din historie”, hvor hun har til formål at udbrede kendskabet til de mange fantastiske kvinder, som burde have haft en langt større fremtrædende plads i historiebøgerne. Og en stærkere stemme.

Jeg tror også, at de manglende kvinder (og deraf kvindelige rollemodeller) i vores historiefortællinger også har påvirket….

  • at vi har en historisk fortælling om at kvinderne var uden magt, indflydelse og væsentlig rolle i forhold til at drive vores samfund og vores land
  • en generel svagere position for kvinder i vores samfund
  • den måde kvindekampen har taget sin form
  • kvinders generelle selvforståelse og selvtillid

Vi kan ikke ændre på historien, men vi kan begynde at fortælle en mere sandfærdig version af historien. Og give plads til de stemmer, som ikke tidligere har fået en plads i vores måde at forstå verden på.

Må de, som skal undervise vores børn og unge i historie, klædes på til fremover at kunne fortælle den gamle historie men i nye bæredygtige klæder og en moderniseret form, skrevet og fortalt af både mænd og kvinder – og om mænd og kvinder.

 

Vil du læse hele artiklen, så kan du finde den her.

Billedet: Christian I og hans dronning Dorhthea. Han fik æren for at have fået Pavens tilladelse til at oprette universitet i Danmark – men det var hende, der gjorde arbejdet. Foto: Ukendt kunstner/Frederiksborg Slot (billedetog billedtekst er hentet fra artikel i Berlingske 27. dec. 2019)